En interessant udstilling om besættelsestiden og modstandsbevægelse
med nedkastningschef Jens Toldstrup
Et besøg værd.
BESÆTTELSESTIDS OG MODSTANDSSAMLINGEN I SKIVE
Indeholder dokumentariske genstande fra Skive og omegn, som skildrer borgernes dagligdag og modstandsbevægelsens kamp under 2. verdenskrig. I samlingen er der lagt vægt på at give besøgende et indtryk af de omgivelser, der dannede rammerne om en families dagligdag. Desuden findes en række effekter, som var rationerede. De illustrerer de vanskeligheder, befolkningen havde at kæmpe med som følge af mangel på varer og materialer. Den aktive modstandskamp er også repræsenteret i samlingen.
MODSTANDSKAMPEN
Samlingen indeholder bøger/billeder samt materiel der synliggør modstandsbe-vægelsens farefulde arbejde med at bekæmpe den Tyske besættelsesmagt.
VÅBENMODTAGELSE
Hjelm hede / Flyndersø sydvest for Skive var et perfekt sted for våbenmodtagelse fra luften. Containerne der blev smidt ud med faldskærm, indeholdt foruden håndskyde-våben, også ammunition og sprængstoffer samt radioudstyr. Der kom også våben til modstandsbevægelsen med skibe der anlagde Skive havn, og endelig gennem såkaldte ”waterdroppings” der fandt sted øst for Fur.
TOLSTRUP
Europas bedste nedkastningschef, hvis borgerlige navn var Anton Jensen, er Skives Besættelsestids og Modstandssamlings røde tråd gennem modstandskampen. Fra løjtnant til spejderleder, var Tolstrup med til oprettelse af Terrænsportsafdeling Skive og herfra videre i den aktive modstandskamp. Tolstrups tid før og under besættelsen dokumenteres gennem bøger, billeder, breve, kort samt samtale med personer, optaget på bånd, der var med dengang ”det skete”.
BESÆTTELSEN
9. April 1940 rykkede de tyske tropper ind i Danmark. Dette blev starten på 5 år med rationeringsmærker, legitimationskort, mørk-lægning m.v. men også et stort sammenhold. På grund af tyskernes beslag-læggelse af landbrugsvarer, blev det en hård tid for husmødrene. Den daglige kamp med rationeringer, erstatningsprodukter og i det hele taget at få hverdagen til at fungere, krævede stor opfindsomhed fra husmoderen.