De 5 år

Logbog Operation Flyndersø

Så er vi endelig igang!

08-06-2013

02-06-2013

25-05-2013

22-05-2013

22-04-2013

13-04-2013

29-01-2013

20-01-2013

06-01-2013

04-01-2013

29-12-2012

18-12-2012

Søndag d. 9 juni kl. 10.00 forventes de sidste afsluttende optagelser med TV2 Midt/Vest - Herningvej (ved det lille stråtækte hus).

Søndag den 2.juni blev der holdt en times foredrag ved FLYNDERSØ for Ådalens Psykiatriske Center, hvor 8 deltagere og 2 ledere blev guidet rundt nær vor båd udsætningssted - tak for besøget til de meget lydhøre gæster!

Søndag den 26. Maj bliver endnu en stor eftersøgningsdag. Vi har forberedt 2 både og gennnemsøger. Med magnetometer fra båd nr. 1 og "sidecanner" fra båd nr. 2. Vi forventer operationen går i gang kl. 1000 fra museet ved Herningvej. Så er det bare at krydse fingre for god jagt.

Log fra Lørdag d. 18.05.13. Båden sat i vandet kl 1100 ved museet. som planlagt startede vi afsøgningen af søens nordligste ende. efter 20 min sejlads fik vi meget kraftigt signal. efter nærmere undersøgelser viste det sig at være et metal rør der stak ca 10 op over vandet. af hensyn til båd og egen sikkerhed valgte vi at afbryde eftersøgningen i det område, i tilfælde af at der skulle være flere metalrør i vandet.
efter endt afsøgning i den nordlige ende, satte vi kurs mod Stjert Odde for at scanne efter rester af toget. ca 2 timer senere afbrød vi eftersøgningen da området ikke viste tegn på at der var noget metal på bunden.
Eneste tegn vi fandt på jernbanen var et stykke jernbane svelle.

Hvis alt flasker sig efter planen, tager vi på søen torsdag den 25. April kl. 1400. Vi vil fortsætte vor scanning med magnetometer i den sydlige ende.

Så har frosten endelig sluppet sit tag i FLYNDERSØ! Dykkerene er nu igang igen og startede i dag med eftersøgningen. Her beretning fra Michael Vedel:
Båden sat i søen kl 1000. Efter en kort test af udstyr påbegyndte vi afsøgning på syd siden i den nordlige ende af søen. Vi fik et klokkeklart signal efter bare 30 min. sejlads. Området blev noteret og vi sejlede mod snævringen. Ankommet til stedet startede vi scanning igen. Vi fik igen signal på, at der ligger et metal objekt på bunden tæt ved bredden. Vi sejlede til fisker huset og "suitede up". Jeg dykkede 20-30 min. på stedet og afsøgte med sonde, men desværre uden held. Men hvis vi evt. er 3 dykkere med sonder og vi danner kæde, tror jeg det lykkedes.

Bare nu frosten vil blive væk for en tid - så Michael Vedel og hans dykkerteam snart kan genoptage søgningen i søen. Magnotometeret er hel færdigtestet på land. Vi mangler den endelige kalibrering i søen før vi rigtig kan starte op på eftersøgningen. Kalibreringen i vand vil foregå ved at nedsænke en dummy (en større metalgenstand - som vi selvfølgelig hiver op igen) for at se udslag og finjustere udstyret. Vi forventer at det tager lidt tid - måske en uge - det er jo fritiden der benyttes og de lyse timer er stadig lidt sparsomme.

Så driller frosten igen.....og vi må indstille eftersøgningen for en tid!

kl. 10.00 I dag laver vi felttest af magnotometer både på land og i vand for at finde neutralpunktet og for at få indstillet udstyret rigtig - da vi gerne vil undgå unødige dyk efter små ubetydelige genstande.
kl. 15.30 Så er testen udført. Felttesten på land forløb tilfredsstillende. Vi fik udslag på område vi vidste indeholdt metal. Efterfølgende gik vi i vandet og her var resultaterne ikke helt optimale - hvorfor vi prøver igen en af de nærmeste dage. Et par forbipasserende kiggede forbi - tak for interessen.

Den første tur på vandet - og de første dyk i søen er foretaget i dag - det er godt at være igang. Et par dyk i dag har givet et "billede" af hvordan bundforholdene er på forskellige steder - men yderligere blev det ikke til den første dag. TV Midt-Vest og Skive Folkeblad var med - der kan læses mere under punket; Presse

Frosten og dermed is på søen har udsat vores start på eftersøgningen - men vi er klar så snart vejret tillader det......

Museet De 5 år, har netop igangsat en større eftersøgning på bunden af Flyndersø.

Formålet med eftersøgninger er at fastslå om der ligger containere nedkastet af allierede fly i perioder 1940-1945.

Siden vil blive opdateret ugentligt i forhold til aktiviteter og evt fund.